På Firkløverskolen ønsker vi, at alle børn og unge trives.

Vi mener, alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet.

Her er der plads til forskellighed. Her er der plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer. Plads til, at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde og lever forskelligt. Vi har samme værdi som menneske.

 

Trivsel betyder for os, at alle børn og unge synes, det er rart at komme i skole, og at hver enkelt føler sig værdsat, accepteret og respekteret.

 

Definitioner^[1]

 

Drilleri

Drilleri er bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt.

Drilleri er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer.

De allerfleste børn/unge kan ikke lide at blive drillet, kun hvis det er godmodige drillerier i en kærlig tone, hvor barnet/den unge kan mærke, at man holder af det, er det i orden. Drillerier er knap så ondskabsfulde og vedvarende som mobning, men kan også være meget generende.

 

Konflikt

Konflikt er at strides, støde sammen eller have en uoverensstemmelse.

Når to personer eller to grupper åbenlyst er uenige, har de en konflikt. En konflikt kan udvikle sig meget negativt og være ubehagelig, fordi der falder hårde ord eller kunne ende det med slåskamp. Det er ikke det samme som, at en person er udstødt af fællesskabet som i mobning.

 

Mobning

Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person.

Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et af gruppens medlemmer.

 

• Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fælleskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
• Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng, barnet indgår i.

 

Hvor foregår mobning?

Mobning kan foregå alle steder, hvor børn og unge færdes både off- og online, dvs.:

 

• I skolen, herunder SFO og klub.
• På vej til og fra skolen.
• Ved fritidsinteresser.
• På nettet.
• I hjemmet.

 

Formål med antimobbestrategien

Vi vil med antimobbestrategien sikre, at der bliver handlet på ubalance i fælleskabet. Når børn føler sig mobbet, er det de voksnes ansvar at hjælpe barnet og fællesskabet.

 

Derfor har vi følgende målsætninger:

• Vi har en forebyggende indsats mod mobning.
• Opstår mobning, så handler vi på den.
• Når vi taler om mobning, så forstår vi det som en ubalance i fællesskabet.
• Børn, som bliver mobbet får hjælp af de voksne.
• Fællesskaber i ubalance får hjælp af de voksne.
• Indsatsen mod mobning er et fælles anliggende for skolens ansatte, elever og forældre.

 

Forventninger til den enkelte elev og stamhold

• At der arbejdes med at vise respekt for den enkelte, tale respektfuldt med, til og om hinanden og løse konflikter.
• At eleverne bliver bevidste om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning.
• At eleverne lærer at sige fra, når det er noget, de ikke bryder sig om og lærer at gribe ind, når andre mobbes, både off- og online.
• At eleverne samtaler om, hvad det er, der gør, at klassen er rar at være i.
• At eleverne lærer at være en aktiv del af løsningen på et problem.
• At eleverne opøves i at se forskellen på ”sladren” og ”positivt at sige til”.

 

Forventninger til forældrene

• At være opmærksom på, at man som forælder er vigtig som rollemodel, som deres børn identificerer sig med, iagttager og lærer af.
• At forældregruppen/forældrerådet arbejder med at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre
• At forældrene tager medansvar og engagerer sig i hele børnegruppens trivsel, og at forældrene søger at motivere deres barn til at interessere sig for alle børn i børnefællesskaberne.
• At understøtte inkluderende børnefællesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed.
• Have lært barnet at have respekt for andre samt tale med, til og om andre med respekt.
• At behandle alle implicerede i en mobbesag med indføling og omtanke.
• At være medvirkende til at forhindre mobning bl.a. når eget barn omtaler andre børn nedladende.
• At omtale elever, medarbejdere, skolen og andre forældre på en positiv måde.
• At henvende sig til kontaktlæreren, hvis de er vidende om at mobning finder sted.
• At være nysgerrige på deres barns liv, herunder det digitale liv, og løbende taler med deres barn om, hvordan de bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde.
• At der ved mobning arbejdes efter handleplanen.

 

Forventninger til skolen

• Vi anvender den faglige viden, der er omkring trivsel i fællesskabet og mobning.
• Vi arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning ud fra en forståelse af, at mobning er udtryk for ubalance i fællesskabet.
• Vi inddrager elever og forældre i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fælleskabet.
• Vi sætter klare rammer og viser holdninger til, hvad uacceptabel adfærd er.
• Vi arbejder med digital dannelse og god digital opførsel
• Når der er tale om mobning af elever eller andre trivselsproblemer - kontaktes hjemmene altid og skolen handler jf. handleplanen.
• Hvert år udarbejdes/drøftes stamholdets samværsregler.

 

Uacceptable handlinger

• Nedladende sprogbrug, kropssprog, trusler og hån.
• Nedladende sprog og handlinger i digitale medier.
• Fysisk vold, skub, slag, spark mm.
• Handlinger, der har til hensigt at isolere eller udelukke en person fra gruppen
• Handlinger, der har til hensigt at hindre en elevs mulighed for læring.

 

Det kan være signaler på mistrivsel, når eleven

• Kommer for sent, pjækker eller har øget fravær.
• Mister eller får ødelagt sine ting.
• Klarer sig dårligere i skolen end tidligere.
• Isolerer sig, bliver indelukket eller mister tilliden til sig selv.
• Bliver opfarende, irritabel og aggressiv.
• Bliver ekstrem voksenkontaktsøgende.

 

Forebyggelse

• Skolen arbejder bevidst på at modgå de uacceptable handlinger både off- og online.
• Skolen arbejder på, at kulturen er præget af en anerkendende og værdsættende tilgang.
• Skolen er bevidst om, at eleverne skal have en tryg hverdag, hvor der er plads til forskelligheder.
• Skolen udarbejder trivselsanalyse i form af ”Live and Learn” – jf. retningslinjerne ved ”Live and Learn”.
• Skolen arbejder bevidst med at udvikle elevernes og gruppens sociale kompetencer.
• Fokus på stamhold, mobbere og mobbeofre.
• Skolen søger et forpligtende forældresamarbejde, som foregår i gensidig og tidlig dialog med forældre.
• Tilsynsordning.
• Elevrådet sætter i samarbejde med medarbejdere og ledelse fokus på elevernes trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning samt på gode omgangsformer både fysisk på skolen og online.
• Elevrådet opfordrer eleverne til at involvere voksne ved problemer med mobning og ensomhed.

 

Handleplan

- når der opleves mistanke om mobning

Det er kontaktvoksen/årgangsteamet, der er hovedansvarlig i den videre proces, som er:

• Dialog (afklaring og analyse).
• Samtale med hjemmet.
• Indkaldelse af berørte børn/forældre.
• Indkaldelse af skolens ledelse.
• Fokus på både mobbere og mobbeofre.
• Planlægning af tiltag (overordnet tænker vi konkrete tiltag, der rettes mod den destruktive kultur i gruppen).
• Evaluering og opfølgning på indsatsen.

 

Handleplanen udarbejdes senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret mobning.

Handleplanen indeholder konkrete tiltag om, hvordan der vil blive arbejdet med problematikken. Foranstaltningerne i handleplanen kan være kort og langsigtede og kan ligge på skole -, stamhold- eller individniveau. Det vurderes fra sag til sag, hvordan der arbejdes med afsæt i handleplanen.